SÅN-LØBERNE

SÅN MOTION ER SUND MOTION

SÅN-løbeklub samler løbere fra Svaneke, Årsdale og Nexø, deraf navnet ”SÅN. Klubben blev dannet af tidligere formand og træner, Kjeld Thorsen, i 1994. Da Kjeld flyttede til Årsdale tog han hurtig intiativ til at få dannet en løbeklub, da han så dette som et behov. Til den første træning kom der 8, og efter en måned var der 30 med. Idag har klubben ca. 50 medlemmer, hvor venskaber og flotte resultater er blevet skabt.

Hos SÅN-løberne bliver du en del af et stærkt socialt fællesskab med fælles interesse for motion i det smukke bornholmske terræn. Alle kan være med, uanset løbeniveau, og vi har faste løbetider hver uge. Der er ingen mødepligt, og du kan derfor løbe med, lige når det passer dig. Her får du nye bekendtskaber, kontakter til dit nærområde og mulighed for vejledning fra klubbens rutinerede løbere.

Bestyrelsen består af formand Stig Bille Johansen, kasserer Anna-Lis Grønvall Bentsen, bestyrelsesmedlemmer Jørn Peter Koefoed og Bjarne Rosenlund Jensen samt suppleant Lone Glud. Det tidligere lederpar Tove & Kjeld Thorsen blev i 2011 udnævnt til æresmedlemmer, som påskønnelse for deres mangeårige indsats.

Se vedtægter for klubben 

LØB OG TRÆNING

Vi har faste løbetider hver uge, og vores klublokation er beliggende ved Møbelfabrikken, Bornholms Iværksætterhus i Nexø. 

Træningstider for sommer

Søndag kl. 10:00 klublokation v. Møbelfabrikken

Onsdag kl. 17:00 Paradisbakkerne – Oksemyrevej 

Fredag kl. 16:15 Fugletårnet, Nexø Sydstrand

 

Træningstider for vinter

Søndag kl. 10:00 klublokation v. Møbelfabrikken

Onsdag kl. 17:00 klublokation v. Møbelfabrikken

Fredag kl. 16:15 klublokation v. Møbelfabrikken               

Medlemskab og priser

Hos SÅN kan vi tilbyde forskellige typer medlemskaber.

MEDLEMSKAB 1

KR. 250,- ÅRLIGT

 

Er for aktive medlemmer, der løber med og får tilskud til startgebyr og licens til Cross Cup, lokale, regionale og danske mesterskaber

MEDLEMSKAB 2

KR. 150,- ÅRLIGT

 

For motionister, der løber med, men ikke skal med til løb som nævnt i  Medlemskab 1

MEDLEMSKAB 3

KR. 50,- PR. BARN

 

For forældre med børn der løber med i klubben og derved opnår denne rabat

MEDLEMSKAB 4

Kr. 75,- ÅRLIGT

 

For passive medlemmer, der ønsker at støtte klubben, men ikke løber med

Klubtilbud fra Sport 24 i Nexø 

Medlemmer får 20 % på Fusion og 15 % på andet løbsrelateret (gælder ikke kampagnevarer, medlemstilbud, udsalgsvarer og gavekort m.m.)

Klub t/shirt og singlet med logo kan fås til en unik pris på kr. 250,-  

Galleri

Resultater

Vi har tidligere arrangeret samt været repræsenteret i specielle løb som Ultraløb, 100 km Bornholm rundt, solopgang maraton, øl maraton og Fyr til Fyr 60 km løb. 

Terminliste:

DUV Ultra Marathon Statistics 
Dansk Atletik 
Jogging Bornholm

Se tidligere resultater nedenfor:

Sponsorer og samarbejdspartnere